MØGELBERG slægtsvåbnet er optaget i "Stiftelsen Skandinavisk Vapenrulla" ,

-  registreringsnr. SVR 681/2006 - og genregistreret i 2010, hvor Jean Milton blev tilføjet som slægtsmedlem . MØGELBERG slægtsvåbnet er dermed beskyttet i 150 år under ejendomsloven og "Ophavsretsloven§ 1 "beskyttelse af litterære og kunstneriske værker":

 

Christiane Wilhelmine Thyme nedstammer i direkte mandlig, lige linie fra Graf Gottfried Ludvig Thym, der førte det oprindelige, blå  slægtsvåben (se "side 99" nedenfor).... og som hendes oldebarn kan jeg og mine efterkommere nu føre det nye registrerede MØGELBERG slægtsvåben, der er en "brisure" af min 6. tipoldefars. MØGELBERG slægtsvåbnet er genskabt af Kongelig våbenmaler Ronny Andersen, der findes på nettet.               

MØGELBERG slægtsvåbnet er optaget i

"Stiftelsen Skandinavisk Vapenrulla" ,

-  registreringsnr. SVR 681/2006 - og genregistreret i 2010, hvor Jean Milton blev tilføjet som slægtsmedlem .

MØGELBERG slægtsvåbnet er dermed beskyttet i 150 år under ejendomsloven og "Ophavsretsloven§ 1 "beskyttelse af litterære og kunstneriske værker":

Familien Milton Pedersen:  

Sværdsiden


      Jack Milton Pedersen

      Anita Dicdican Milton Pedersen

      Jacques Milton Pedersen

      Jean Milton Pedersen

 

Peder Larsen, gårdmand 

1818: Peder Larsen blev født i Græsted Sogn.

 

1850 møder vi Peder første gang i Folketællingen, hvor familien boede i Frederiksborg, Holbo, Blistrup, Bakkebjerg, 96. Her var Peder Larsen gårdmand, og ægteparrets søn Rasmus Pedersen var kun 2 år.

På gården viser Folkeoptællingen 1850 også, at der på gården var ansat 6 tjenestefolk. Dvs. at gården har været "pæn stor" - til trods for at Peder Larsen på det tidspunkt kun var 32 år og gift med Hanne Hansdatter, 20 år.

 

Hanne Hansdatter blev født 1831 i Valby Sogn, Frb.Amt.

Hun mødes første gang i Folketællingen 1834, hvor hun som lille boede hos sine  bedsteforældre i Frederiksborg, Holbo, Vejby, af Weibye Sogn, "henlagt til Underup Skoledistrict, Rougeleje, et Huus uden Jord, 13".

 

Ægteparret Peder og Hannne fik ialt 5 børn - herafen en søn i 1854, den 31. maj -  Rasmus Peder Pedersen.

 

Rasmus Peder Pedsersen, indsidder

1854 blev Rasmus Peder Pedersen født i Bakkebjerg, Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt.

 

1879 giftede Rasmus Peder Pedersen sig d. 23. maj med

Oline Kramer Olsen, der var datter af Ole Larsen,  agerbruger, og hans kone, Karen Olsdatter, fra Frederiksborg, Holbo, Annisse By.

Rasmus Peder Pedersen er i Folketællingen registreret som indsidder - boende hos en gårdejer, hvor han arbejdede.

Ægteparret Peder Pedersen og Oline Kramer Olsen fik deres sidste barn - Lars Peder Pedersen -  ud af 3 børn i 1879.

 

1879, 8. sept. Lars Peder Pedersen, restauratør.

 

1893, 1. oktober blev Lars Peder konfirmeret i Frederiksborg Slotskirke  - jf. konfirmationsattest fra Hillerøds Købstads Kirkebog der viser, at Lars Peter, "født i Annisse Sogn d. 8. September her 1879, er konfirmeret i Frederiksborg Slotskirke d. 1ste Oktober 1893, hvilket herved attesteres d. 30 Maj 1908, Chr. Hansen, Klokker".

 

Lars Peder blev uddannet som kok og tjener. Jf. dok. var Lars Peder meget dygtig til sit fag.

 

Lars Peder "deltog i Boer-krigen som "engelsk knoldesparker" (1).

 

1907: Forlovede Lars Peder sig  med Ingeborg Rigmor Jacobsen, født d. 16. juli, 1889, "Christiansminde", under Jægerspris Gods, Sjælland.

Ingeborg Rigmor var datter af Søren Valdemar Jakobsen, mejeribestyrer, der var født 2. oktober 1850 og hustruen Anna Kirstine Pedersen, født 21. juni, 1856 i Hørup, Slangerup Landsogn, Frederiksborg

 

1908, 3. juni: Lars Peder blev gift med Ingeborg Rigmor Jacobsen, i Budolfi Kirke, Aalborg.

Ægteskabet bragte 3 børn: Otto Milton Pedersen, Stig Gunnar Pedersen og Elise Maria Pedersen.

 

1909, 5. marts: Sønnen

Otto Milton Pedersen blev født i Næstved,

 

1909: Lars Peder Pedersen var overtjener på Hotel Vinhuset i Næstved.

 

1910: 1. november: (jf. Næstved Avis)
Købte Lars Peder "Hotel Harmonien", Nakskov, men allerede samme år blev hotellet solgt igen.

 

Ægteparret rejste sammen med deres 2 børn til USA: Hotel Hollywood i Los Angeles.

 

1918 Lars Peder og Ingeborg Rigmor købte Hotel Vinhuset, Næstved.

 

1942:  Sammen med sin kone, Ingeborg Rigmor, købte Lars Peder Axelborg Bodega, København.

 

1946, 3. september flyttede ægteparret til Teglgaardsvej 10, Charlottenlund, hvor de indrettede sig i et dejlig, stort hus.

 

1951,  01. november.:
Ægteparret overtog Jørgensens Hotel, Restaurant Kit-Kat, Eydes Vinhandel, i Horsens (jf. kort & visitkort).

 

1952, Lars Peder's dødsårsag: 23. marts

Begravet: i Horsens d. 28 marts, Vor Frelsers Sogn (jf. dødsattest: 11. sep. 1957.

 

Da Ingeborg Rigmor blev enke, købte hun og drev Dragør Kro, Amager.

 

1969 Ingeborg Rigmor boede i Kaalundshuset i Farum i året 1969, men i 1972 flyttede hun over til sin søn, Otto Milton, der ejede Ravsted Kro, Ravsted

 

Kilde:

1.: Jf. sølvbryllupssang 1933, 1. juni.

 

Otto Milton Pedersen, restauratør

1909, den 5. marts blev Otto Milton født i Næstved, Sct. Mortens Sogn.

 

1910 rejste familien til Hollywood.

Otto Milton bar præg af at have tilbragt de første 9 år af sin opvækst i USA, som han faktisk savnede resten af livet.

- Og han rejste da også tilbage til USA adskillige gange igennem tilværelsen.

 

Douglas Elton Fairbanks Jr. blev Otto Milton's bedste legekammerat igennem skoleårene 1915 til 1918 i Hollywood. Drengene var født i samme år, og gik i samme skole.

 

1920, 26. februar kom sønnen Otto Milton på kostskole i Sorø, med savnede sin ven Douglas Elton og Hollywood utrolig meget.

 

1928 blev Otto Milton uddannet til kok.
Videreuddannelse skete i New York, USA, samt i Paris, Frankrig som volontør bl.a. sammen med den senere ejer af Hotel Australia i Vejle og den senere ejer af Kragelunds Hotel, Faaborg.
Herefter blev Otto Milton inspektør på Hotel Vinhuset, Næstved, som ejedes af forældrene.

 

Som kok og tjener - som sin far - bragte arbjedet Otto Milton  jorden rundt, idet han arbejdede som hovmester igennem en del år.

 

Otto Milton Pedersen var medejer igennem årene af:

Axelborg Bodega, København

Jørgensens Hotel, Horsens

Variete Kit-Kat, Horsens

Eydes Vinhandel, Horsens

Horsens Teater, Horsens

 

Otto Milton Pedersen var ejer igennem årene af:

Jørgensens Hotel (1952)

Variete Kit-Kat, Horsens

Eydes Vinhandel, Horsens

Horsens Teater, Horsens

Restaurant Orientale, Aalborg

Slagteriernes Central, Aalborg

Miltons Konditori, Aalborg

Rutebilscafeteriet, Aalborg

Hotel Frederiksværk og Kro

 

1967, 27. november giftede Otto Milton sig med

Nina Sohpie Thyme Møgelberg på Københavns Rådhus.

 

Nina Sophie blev født  på Frederiksberg, Kbh., og hun var datter af ægteparret Erna Emilie Berntsen og Erik Frederik Theodor Madsen, søn af fabrikant Theodor Hans Christian Madsen, og hun var således født Madsen.

 

Nina  Sophie var efterkommer af: Erna Emilie Berntsen, Thyra Anna Olga Thyme, Christiane Wilhelmine Tyme, Frederik Wilhelm Jeremias Thyme, Christian Frederik Thyme, Peter Gottfred Thyme, Christian Friderich Thyme, Gottfried Ludvig Thÿm -  og hun var dermed 6. oldebarn af Gottfried Ludvig Thÿm - dvs. Gottfried Ludvig Thym's sønnesøns sønnesøns datterdatters datterdatter, og 7. oldebarn af Wilhem Schmidt fra Tyskland.

(Kilde: Poul Reitzel: Vaabenførende Slægter i Danmark, 1945 (bind II s. 99).

 

På daværende tidspunkt var Otto Milton ejer af:

Jørgensens Hotel, der bl.a. bestod af virksomhederne

Variete Kit-Kat, Eydes Vinhandel, Horsens Teater - samt

Restaurant Orientale, Slagteriernes Central, Miltons Konditori, Rutebilscafeteriet,  - alle i Aalborg.

 

1972, Otto Milton ejede Ravsted Kro, Ravsted.

 

Ægteparret Otto Milton Pedersen og Nina Sophie Thyme Møgelberg fik 1 søn - Jack Milton Pedersen, der blev født i Aarhus.

 

Jack Milton Pedersen, handelsuddannet

boede igennem sin første barndom med sine forældre i Tyskland om sommeren og om vinteren i Monaco i Rue Platti, men det blev dog i barndommen også til længere ophold i både USA, Frankrig og i Spanien.

 

Jack Milton begyndte i dansk Folkeskole, og flyttedes derefter til Jyderup Kost- og Realskole.

 

Jack Milton deltog  i amerikansk "summer school" på Asserbohus Kostskole, - hvor amerikanske diplomatbørn deltog.
"Jack taler nødigt engelsk.. undtaget ved bordet, når det gælder om at bede om mad!"

(Ref. Jack's huslære i "the weekly report")


Efter endt 8. klasse overgik Jack Milton til Rinkenæs Ungdomsskole - henholdsvis til Haslev Efterskole, - efterskoler med 9. og 10. klasse.

 

Efter soldatertiden fuldførte og bestod Jack Milton sin Højere Handelseksamen på Sønderborg Handelsskole.

 

Herefter gennemførte Jack Milton uddannelsen under "Handel og Kontor" inden for korn og foderstoffer i Sønderjylland.

 

2002: Giftede Jack Milton sig med Anita Dicdican, der er datter af Juanita Cisneros og Artemio Belandres Dicdican, der er søn af Poul Dicdican og hustruen Deonesea Cartin.

 

2005: Fik Jack Milton og Anita en søn:

Jacques Milton Pedersen, der blev født på Sønderborg Sygehus.... var hermed ikke kun dansk statsborger, men også "en ægte sønderjyde"!

 

2009: Fik Anita og Jack Milton endnu en søn:

Jean Milton Pedersen, der blev født på Sønderborg Sygehus. 4315 gram - og 56 cm lang... Han skal nok blive en sønderjyde "med slag i"....

 

Slægtsvåben anno 1636 forstørret 300 gange

Familien Thyme Møgelberg: 

Spindesiden

  

 Nina Sophie Thyme Møgelberg

 

Wilhelm Schmidt, Regimentskirurg

1636  blev han født den 12. juni. Han menes at være tysk, hvilket hans efterladte bogsamling tydede på.  Hans var den første kendte person på spindesiden i denne del af slægten.

 

1666, 1. september fik Wilhelm Schmidt en  bestalling som bartskærer i Skanderborg by med omliggende herreder og birker. Her er han bl.a. registreret i retsbogen med sine krav om manglende betalinger for sine udførte lægegerninger....

 

1666, 11. okt.  fik Wilhelm Schmidt en kgl. bevilling til at måtte vies til Kirstine Sørensdatter Raffn, datter af købmand Søren Hansen Raffn fra København (01).

 

                                Slaget i Køgebugt 1677

 

1670, 21. september blev Wilhelm Schmidt regimentskirurg i Skanderborg. Han deltog i Det Pommerske Kompagni i den Skånske Krig 1675-78. Wilhelm Schmidt nedsatte sig derefter som praktiserende kirurg i Aalborg (1).

 

1683 boede Wilhelm Schmidt med sin familie i egen gård i Bispensgade 19, Aalborg, hvor han praktiserede som læge.

 

1696, 15. feb. blev han begravet fra Budolfi kirke, Aalborg.

Ægteparret fik 9 levedygtige børn, hvoraf kun et barn var en pige -

Ane Wilhelmsdatter Schmidt, der blev født d. 30. maj, 1686, i Aalborg (2).

 

Kilde:

01: Kancelliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2,

     1911, s. 266.

1.: Ingerslev Danm. Læg. II Pag. 223

      A. H. Nielsen: Embeds og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879

      80, s. 337, samt tillæg III, 15,

2.: Budolfi kirkebog 1643 - 1690 opslag nr. 484

 

1703, 15. februar giftede Ane Wilhelmsdatter Schmidt sig i Budolfi Kirke, Aalborg, med Gottfried Ludvig Thym, født d.ca. 1675, Tyskland, søn af Graf Thÿm, født ca. 1635 i Østrig.

 

Kilde:

Aalborg Budolfi Kirkebog opslag 29, nr.5.

 

Gottfried Ludvig Thym, Regimentskirurg

Gottfried Ludvig blev født ca. 1675. Han tjente  i Den Danske Orlogflåde som feldtskærer og kirurg. Han flyttede i 1702 til Det Aalborgskstiftsk Nationale Inf. Regiment.

 

Gottfried Ludvig Thÿm giftede sig med Ane Wilhelmsdatter Schmidt sig i Budolfi Kirke, Aalborg, i året 1703, d. 15. febr.

 

1724 - 1731: "Gottfred Ludvig Thym, Feltskær, Aalborgstiftsk Nationale Inf. Regiment - blev opført i Etat 1702": Ansættelse konfirmeret d. 14 feb. 1724 til 1731." (1)


1733: Fynske Nationale Inf. Rgmt: Genansat 22 apr 1733.

 

1746, 19 aug: Begravelse registreret:

Aalborg Budolfi kirkebog for 1719-1764 opslag 397:

"Død i Ålborg Budolfi, Augustus 19, 1746, Gotfried Thüm, begravet udi Sc. Butolphi Kirke ...? Bloch,"
(Kirkebogsnotatet er uden alder og fødselssted)

 

Ægteparret fik 9 levedygtige børn: Heraf 5 sønner...

 

Kilde:

1.: Herholts og Manfas Samlg. år 1833 1ste Heft. Pag. 73

 2.: Kongelig udnævnelse i Aalborg den  22. Maj 1703. (Nr. 52)

 

Folkefortælling: "Den østrigske Greve"

- far til Gottfried Ludvig Thym og formodet bror til Winandt Thyme's far Balthasar Thieme, født ca. 1639:

 

"Grevelige stamfader var en herre af temperament. Under den prøjsiske krig, da han var nær de 60 år, indlod han sig i duel med een af de tyske småfyrster, - og dræbte ham.
For sin families og sin egen sikkerheds skyld flygtede familien" til Frederik d. IV's Danmark (1).
"Her var ikke brug for grevetitlen. Navnet blev fordansket til Thyme." (2).

 

Kilde:

1.: Frederik 4. var dansk konge af den oldenborgske slægt - 1699 -  Konge af Danmark-Norge.

2.: Køge Bibliotek - skrevet dokument om slægten Thyme. Her skrives Kong Frederik d. 5., hvilket ikke er korrekt...

 

Kommentarer: Historien hænger tidsmæssigt ikke helt sammen. Gottfried Ludvig Thym er for første gang registreret i Aalborg den 15. februar 1703 i Budolfi Kirkes vielsesfortegnelse, men her nævnes Graf Thÿm ikke som vidne... Den reformerte kirke vandt udbredelse blandt den østrigske adel. Særligt i 2. halvdel af det 16. århundrede var der en opblomstring i Østrig. Gottfried Ludvig Thÿm tilhørte Den reformerte kirke.... 

 

Gottfried Ludvig Thÿm kom til Danmark før1703, idet han på daværende tidspunkt i  1703 allerede havde tjent den danske konge i Orlogsflåden og beståedt sin eksamen som bartskærer og kirurg.... jf. brev fra Kong Frederik IV dateret den 22. maj 1703 - stilet til Magistraten i Aalborg! 

 (Nina Sophie Thyme Møgelberg)

 

Christian Friderich Thyme, Degn & Skoleholder

Vor Frue Sogn, Roskilde Amt 

 

1718, d. 16. juli blev Christian Friderich døbt i  Budolfi, Aalborg (1)

1736: Student fra Aalborg (2) 

1760: Skoleholder og degn i Vor Frue Kirke, Roskilde Amt.

 

1761: d. 2. september forlovet og siden d. 22. okober giftede Christian Friderich sig med

Cathrine Elisabeth Bølling, født d. 19. september 1739,  Ringkøbing Købstad, Hind i Jylland. Cathrine var datter af Peter Bølling (3).

Ægteparret fik 5 levedygtige børn - heraf 2 drenge.

 

Kilde:

1.: Kirkebog Budolfi Kirke

2.: "Sjællands Stifts Degnehistorie af Anders Petersen 1899

3.: Vor Frue Kirkebog, år 1754 - 1815, opslag nr. 269

 

Peter Gottfred Thyme, Uhrmager

samt comsumptionsbetjent ved Accisseboden, Kalundborg.

 

1765 blev Peter Gottfred født i Kamstrup, Sømme, Roskilde.

 

1787: Arbejdede Peter Gottfred som urmagersvend hos Jürgen Jürgensen, der var hofurmagermester. (1)

 

1801: d. 27. okt. giftede Peter Gottfred sig i Emden, Holland, med Catharine Dirk Everts, født d. 8. juli, 1785. Hun var datter af Engel Hinnent og Dirk Everts, Emden, Holland(2). 

 

1808, d. 8. maj åbner Peter Gottred sin urmagerforretning i Kallundborg (2).

 

1810: Jf. dokument nr. 35590 med segl og våbenmærke af F.R. VI over 4 løver-  modtager Peter Gottfred forskud på sin arv på 50 Rigsdaler - nok til at etablere sig som urmager i eget hus i Kallundborg. Moderen, Cathrine Elisabeth giftede igen i sin enkestand med Premierleutenant von Hesse.

 

Kilde:

1.: Kilde: Dansk Data Arkiv/Statens Arkiver

2.: Dåbsprotokol Emden - År 1807. d. 18. juli

2.; "Urmagere i Danmark før 1900", af Jens Ingvordsen,

       udgivet 2004


Christian Frederik Thyme, Uhrmager

1802, d. 6. august blev Christian Frederik født i Emden, Holland, hvor hans far og mor opholdt sig hos moderens familien.

 

1828, d. 19. juli fik Christian Frederik borgerskab i Kalundborg til at videredrive sin fars urmagerforretning -  iflg. Magistraten Kallundborg.

 

1830, d. 29. okt. blev Christian Frederik gift i Kalundborg  med Adelheid Christine Sachmann, født . 31. aug. 1804, i Kallundborg. Hun var datter af Cidse Christophersdatter og Jeremias Sachmann fra Frederiksberg, Kbh.

 

1834: Reparerede Chr. Frederik tårnuret i Kalundborg Vor Frue kirke, hvilken den gang var noget af et mesterværk.

Sønnen optages som medejer af virksomheden i året 1862.

 

Ægteparret fik 5 levedygtige børn - heraf den ældste søn, Frederik Vilhelm Jeremias Thyme, som blev født den 24. januar, 1834, i Kalundborg.

 

Frederik Wilhelm Jeremias Thyme, Uhrmager

1834, d. 24. januar blev Frederik Wilhelm født i Kalundborg  (døde 2. juni11899) og han blev døbt 16. maj 1834 i Vor Frue Kirke, Kalundborg købstad, Holbæk amt.

Ved dåben i Vor Frue Kirke deltog som faddere bl.a. mosteren  M. Sachmann, tømmermester Sachmann, branddirektør Chr. Jacobsen og købmand Scharling.


1834 boede Frederik Wilhelm  med sin far og mor, sin søster Frederikke, mosteren Mariane Sachmann og en tjenestepige i Møllerstrædet i Kalundborg købstad.

 

1845 boede Frederik med forældrene og sine søskende Fridericke, Christian og Carl, samt 1 tjenestepige i Møllerstræde i Kalundborg.


1848, d. 30. april blev Frederik Wilhelm konfirmeret  i Vor Frue kirke, Kalundborg købstad.


1863,  d. 30 oktober, da Frederik Wilhelm var 30 år, blev han gift med Elise Andersen, som var 20 år, i Vor Frue Kkirke.
 Forlovere var gravør Andersen og urmager Chr. Frederik Thyme senior.

 

1880 boede Frederik (46 år), som urmager, Elise (36 år), børnene Frederikke (14 år), Helga (11), Christian (9), Ludvig (7), Christiane (4) og Sophie (2) samt en tjenestepige i Cordilstræde (matr. nr 102) i Kalundborg købstad.


1890 boede Frederik Wilhelm (56), Elise (46), børnene Christian (19), Ludvig (17), Christiane (15), Sophie (12), Anna (8), Niels (6), Otto (1) og en tjenestepige i samme ejendom i Kordilgade.


1906 deltog Frederik Wilhelm (72 år) og Elise (63 år)  i april i barnebarnet Frederiks dåb.

 

Ægteparret fik 11 børn - heraf datteren Christiane Wilhelmine Thyme, der blev født d. 24. april 1875.

 

Christiane Wilhelmine Thyme

1875 blev Christiane Wilhelmine født i Kalundborg. - Christiane Wilhelmine rejste som ganske ung til USA, hvor hun boede det meste af sit liv....

 

Christiane Wilhelmine Thyme er min oldemor på spindesiden.

                                        Nina Sophie Thyme Møgelberg